I rørte deje er der indarbejdet en betydelig mængde luft ved hjælp af fedt,
sukker og mekanisk energi. Nogle gange tilsættes en anelse bagepulver ”for en sikkerheds skyld”, men som regel er det ikke nødvendigt. Bemærk dog, at nogle opskrifter er lavet som en rørt dej uden røring af fedt og sukker. I disse tilfælde vil der altid være tilsat bagepulver for at hæve dejen.
Typiske eksempler på rørte deje er sandkage, plumkage og chokoladekage.
Ved bagning med rørte deje har fremgangsmåden altid følgende trin:
1. Maskinel røring af fedt og sukker til en luftig masse
2. Æg røres langsomt i massen ét ad gangen
3. Hvedemel og/eller andet stivelse vendes forsigtigt i den rørte masse
4. Fordeling af massen i en ønsket form
5. Bagning
6. Afkøling