Rug er en meget robust kornsort og er sammen med hvede de kornsorter, der typisk anvendes ved bagning. Vi kender især rug fra det traditionelle danske rugbrød. Rugmelets protein danner ikke gluten. Det betyder, at rugbrød ikke kan hæve på samme måde som hvededej.
Rugmel har en rig smag og aroma, og det kan derfor anvendes i næsten alt slags grovbrød. Rugmel er velegnet til at blande med andre meltyper.