Gammeldags franskbrød

Ingredienser

1 brød

  • 500 g Amo Hvedemel
  • 25 g blødt smør
  • 25 g gær
  • 2½ - 3 dl mælk
  • 1 tsk. salt
  • 1 tsk. sukker

Pensling:

  • Mælk eller vand 

Gammeldags franskbrød

Vort danske, traditionelle franskbrød med dejlig blød krumme.

Sådan gør du (95 minutter):

1. Lun mælken til den er håndvarm (ca 37ºC) og opløs gæren heri. Gæren må ikke lunes med. Tilsæt de øvrige ingredienser og ælt dejen godt.

2. Lad dejen hæve, tildækket og lunt, ca. 20 minutter til dobbelt størrelse.

3. Slå dejen sammen og form en kugle der hviler tildækket på køkkenbordet i 2-3 minutter.

4. Tænd ovnen på 220ºC (varmluft 200ºC).

5. Slå dejkuglen flad og form et brød. Sæt brødet på en bageplade eller i en bageform med sammenføjningen nedad. Lad brødet efterhæve ca. 30 minutter.

6. Rids brødet med en skarp kniv og pensl det med mælk eller vand. Sæt brødet nederst i den varme ovn og bag det 25-30 minutter.