Gulerodsrugbrød

Ingredienser

2 stk.

  • 350 g Surdej
  • 1kg Amo Groft Rugmel
  • 400 g Amo Sigtemel
  • 200 g Amo Groft knuste Rugkerner eller Skårne Rugkerner
  • 2½ spsk. salt
  • 200 g revne gulerødder
  • 1,2 l lunkent vand
  • 25 g gær

Pynt:

  • Græskarkerner

Gulerodsrugbrød

Hold gang i surdejen - tag en klump dej fra, ca. 350 g, og stil det lunt et par dage. Så er der surdej til næste bagning. Surdejen kan opbevares tildækket i køleskab i 14 dage.

Sådan gør du (270 minutter):

1. Opløs gæren i vand og tilsæt alle ingredienser, undtagen de revne gulerødder. Ælt dejen godt sammen. 

2. Tag evt. surdej fra til næste bagning. 

3. Tilsæt gulerødder, og ælt dejen ca. 1 min. mere. 

4. Lad dejen hæve, lunt og tildækket, ca. 2 timer. 

5. Kom dejen i 2 smurte bageforme (2½-3 liter). Tryk den godt ned i formen, og glat overfladen med en våd dejskraber. 

6. Drys evt. med græskarkerner. 

7. Lad brødene efterhæve tildækket og lunt til dejen når kanten af formen, ca. 1½ time. 

Bagetid: 
Ca. 1 time og 15 min. Forvarm ovnen til 220°C (varmluft 200°C). Sæt brødene i ovnen og skru straks ned til 180°C (varmluft 170°C).