Havregrynsbrød

Ingredienser

4 stk.

  • 1.500 g Amo Hvedemel
  • 500 g Amo Grahamsmel
  • 300 g Amo Groft Rugmel
  • 200 g havregryn
  • 4 tsk. salt
  • 100 g gær
  • 6 dl kærnemælk
  • 1 l vamt vand

Pynt

  • Mælk til pensling
  • Havregryn

Havregrynsbrød

Sådan gør du (110 minutter):

1. Kærnemælk og vand blandes så det er håndvarmt og gæren opløses heri. 

2. De øvrige ingredienser tilsættes og dejen æltes til den er ensartet. 

3. Stil dejen til hævning tildækket og lunt i ca. 40 min. 

4. Slå dejen ned og del den i fire lige store stykker, der formes til kugler og hviler tildækket et par minutter. 

5. Dejkuglerne slås flade og formes til brød, der lægges i en smurt bradepande. 

6. Lad brødene efterhæve et lunt sted i ca. 30 min., hvorefter brødene ridses på langs, pensles med mælk og drysses med havregryn. 

Bagetid: Ca. 40 min. i en forvarmet ovn ved 220° C (varmluft 200° C) på ovnens nederste rille.