Kærnehorn

Ingredienser

Ca. 12 stk.

  • 1 kg Amo Hvedemel
  • 200 g Amo knækkede hvedekerner
  • 65 g solsikkekerner
  • 50 g gær
  • 2 dl kærnemælk
  • 4½-5 dl vand
  • 2 æg
  • 2 tsk. salt
  • 2 tsk. sirup eller honning

Pynt

  • Æg
  • Finthakkede solsikkekerner 

Kærnehorn

Sådan gør du (Ca 1 ½ timer):

1. Kog Amo Knækkede Hvedekerner og vand et par minutter, og rør derefter kærnemælken i. 

2. Når blandingen er afkølet til håndvarm, opløses gæren heri. 

3. Tilsæt de øvrige ingredienser, og ælt til dejen er ensartet.

4. Stil dejen til hævning tildækket og lunt i ca. ½ time.

5. Slå dejen sammen, og del den i fire lige store dele, der formes til kugler, som skal hvile ca. 2 min. 

6. Hver kugle rulles ud i en cirkel med en diameter på ca. 30 cm. Del hver cirkel i 8 lige store dele, som rulles sammen fra den brede ende til horn. Spidsen af dejen skal slutte i bunden. 

7. Sæt hornene på en bageplade med bagepapir, og lad dem hæve tildækket og lunt i ca. 30 min.

8. Pensl hornene med sammenpisket æg, og drys med finthakkede solsikkekerner. 

Bagetid: 
Ca. 16 min. ved 220°C (varmluft 200°C) på ovnens midterste rille.