Møllehjul

Ingredienser

2 stk.

  • 1 kg Amo Hvedemel
  • 300 g Amo Fuldkornshvedemel
  • 50 g gær
  • 1 spsk. sirup eller honning
  • Ca. 7 dl vand
  • 2 dl ymer
  • 3 tsk. salt

Pynt

  • Ymer
  • Amo Fuldkornshvedemel

Møllehjul

Sådan gør du (1 tim & 50 minutter):

1. Amo Fuldkornshvedemel og vand røres sammen og gives et opkog, herefter røres ymer i. 

2. Når blandingen er afkølet til håndvarm, opløses gæren heri. De øvrige ingredienser tilsættes, og dejen æltes til den er ensartet. 

3. Stil dejen til hævning på et lunt sted i ca. 30 min. 

4. Slå dejen sammen og del den i 2 lige store dele, som formes til kugler, der hviler 2-3 min. 

5. Dejkuglerne klappes flade og foldes sammen. Trilles ud til lange pølser, der formes til kranse, ca. 25 cm i diameter. De kan enten bages i randforme eller fritstående på en bageplade med bagepapir. 

6. Lad møllehjulene efterhæve i ca. 20 min. på et lunt sted.

7. Rids brødene på tværs hele vejen rundt, pensl dem med ymer og drys med Amo Fuldkornshvedemel. 

Bagetid: 
Ca. 35 min. ved 220° C (varmluft 200° C) på ovnens nederste rille.