Valnøddebrød med fuldkorn

Ingredienser

Ca. 2 stk.

Surdej: 

  • 150 g Amo Vinjett Fuldkornsmel
  • 2 dl kærnemælk
  • 10 g gær

Brødet: 

  • 4 dl koldt vand
  • 10 g gær
  • 200 g surdej
  • 210 g Amo Evolo Fuldkornsmel 
  • 540 g Amo Vinjett Hvedemel
  • 140 g valnødder
  • 2 tsk. salt 
  • 15 g revet appelsinskal (usprøjtet) 
  • 30 g brun farin

Pynt: 

  • Lidt Amo Evolo Fuldkornsmel

Valnøddebrød med fuldkorn

Sådan gør du (3 dage + 3 timer):

Surdej: 
1. Opløs gæren i mælken og bland fuldkornsmelet i. 

2. Lad surdejen stå lunt og tildækket med film 3-4 dage i stuetemperatur til den lugter svagt surt. Rør i surdejen hver dag. 

Brødet: 
1. Opløs gæren i det kolde vand. 

2. Tilsæt surdejen, mel, valnødder, salt, appelsinskal og brun farin. 

3. Ælt dejen ved lav hastighed i ca. 8 min. Derefter kraftigt i ca. 8 min. 

4. Smør en stor form (en bradepande el. lign.) med olie. Læg dejen i formen og dæk dejen med et viskestykke og en plasticpose. lad den hæve 1 time ved stuetemperatur. 

5. Slå dejen ned og fold dejen som en kuvert. Vend dejen og særg for at formen fortsat er smurt. Lad dejen hvile yderligere en 1/2 time.

6. Hæld dejen ud på et meldrysset bord (brug fuldkornsrugmel). Det er vigtigt, at luftboblerne ikke bliver forstyrret for meget, da det er meningen at brødet skal være grovporet. Del dejen i to lige store stykker og form dem til to runde brød. Læg to viskestykker med mel på bordet og læg dejene på hvert sit viskestykke. Lad brødene hæve, lunt og tildækket, i 1 time. 

7. Løft op i viskestykkerne, så der skabes et fint mønster på brødene. Vend brødene ud på en bageplade med bagepapir. 

Bagetid:
Ca. 30 min. i en 275ºC forvarmet ovn (varmluft 255ºC). Sæt brødene ind nederst i ovnen og skru straks ned på 200-225ºC (varmluft 180-200ºC). Efter 10 min. bagning åbner du ovndøren i 5 sek. Dette gentages efter 20 min. Afkøl brødene på en rist.