Ingredienser

25 kager

Ingredienser peberkagedej

  • 700-750 g (ca. 12 dl) Amo Hvedemel
  • 1½ dl vand
  • 4 dl sukker
  • 300 g smør eller margarine
  • 1 dl lys sirup
  • 1 spsk. stødt nellike
  • 1 spsk. kanel
  • 1 spsk. ingefær
  • 2 tsk. natron
Ingredienser glasur
  • 1 æggehvide
  • 2-3 dl (knap 200 g) flormelis
  • 0,5 tsk. eddikesprit
  • Evt. nogle dråber vand
  • Evt. nogle dråber karamelfarve

Dekoration

  • F.eks. drys, små stykker slik
  • Fine pinde

Gingerbread House Cake Pops

Små herlige peberkagehuse på pinde. Slip fantasien og kreativiteten løs og dekorér så meget eller lidt som du vil. Du bager dem af en almindelig peberkagedej, som skal laves dagen forinden for at opnå det bedste resultat.

Sådan gør du ( 1 døgn + 3 tim):

Sådan laver du peberkagedejen

  1.  Bland natron med halvdelen af melet. Kog vand og sukker.
  2. Tag gryden af pladen. Kom sirup, smør eller margarine, nellike, kanel og ingefær ned i det varme sukkervand. Rør til en jævn masse.
  3. Rør derefter mel og sukker i. Dejen skal være løs, den bliver hårdere når den er afkølet.
  4. Dæk dejen til med plastfolie og lad den stå i køleskab i ca. et døgn.

Peberkagedejen kan holde sig i køleskab i en uge, så lav gerne dejen i god tid inden du skal bage. Denne opskrift kan også sagtens halveres.

Sådan laver du glasuren

  1. Kom æggehviden i en ren og tør skål, helst af rustfrit stål. Pisk æggehviden stiv med en elpisker.
  2. Sigt det meste af flormelisen ned i æggehviden og tilsæt eddikespritten. Fortsæt med at piske i mindst 5 minutter til glasuren er tyk, luftig og blank. Hvis du ønsker en tyndere glasur, kan du tilsætte lidt vand.
  3. Bland nogle dråber karamelfarve i, hvis du vil have farve på glasuren.

Sådan laver du house pops

  1. Lav skabeloner af stift papir til husdelene: 2 gavle, 2 langsider og 2 tagdele.
  2. Rul dejen tyndt ud på et let melet bord. Skær delene ud. Læg dem på bagepladen med bagepapir.
  3. Bag midt i ovnen i 3-5 minutter ved 225°C (varmluft 200°C). Lad dem afkøle på pladen,
  4. Lim husdelene sammen med glasur. Sæt hvert hus på en pind, med glasur eller tiloversbleven peberkagedej. Dekorér husene.

Tip! Hvis husdelene har ændret form, kan du skære dem til mens de er varme, eller slibe dem til med et fint rivejern når de er kolde.