Amo Fødselsdagsboller
Tip en ven
Send
Amo Fødselsdagsboller
Amo Fødselsdagsboller er klassiske bløde og lyse boller. Server dem med smør til en kop kaffe eller til varm kakao med flødeskum.

Du kan også bruge dejen til kanelsnegle og brunsviger.  Eller bag bollerne som en kagedame, der kan pyntes med glasur og slik.
Nem Brunsviger
Den færdige bolledej passer lige nøjagtig til en bradepande 40 x 40 cm. Når dejen har hævet første gang, ruller du den ud på bordet og kommer dejen i den smurte form. Prik let i dejen med fingrene og kom remoncen over. Efterhæver 45 min. Bagetid: 12-14 min. midt i forvarmet ovn ved 200° C (varmluft 180° C).
remonce: Smelt 100 g mørk farin og 100 g smør i en gryde til en ensartet masse som fordeles på dejen.
TIP! Rør 1 tsk. vanille og 2-3 spsk. kagecreme i remoncen lige inden den kommes på dejen. Det giver en rigtig professionel smag og konsistens.
Kanelsnegle
Følg opskriften på boller til dejen har hævet første gang. Rul dejen ud til en plade (24 x 40 cm) og smør den med remonce af 100 g smør, 100 g brun farin og drys kanel. Rul dejen sammen til en roulade og udskær i 1 cm brede stykker. Ld sneglene hæve tildækket og lunt mens ovnen forvarmer til 220° C (varmluft 200° C). Bagetid: 10-12 min.  

Ingredienser:

Hvedemel, vegetabilsk olie, sukker, skummetmælkspulver, helægspulver, glucosesirup, salt, emulgator E322, vegetabilsk E472e, mælkeprotein, druesukker, melbehandlingsmiddel E300, enzym alfa-amylase. Tørgær i separat pose. Nettovægt: 500 g

Næringsindhold pr. 100 g:

Energi (kJ): 1650
Energi (kcal): 390
Protein (g): 12
Kulhydrater (g): 61
heraf sukkerarter (g): 9
Fedt (g): 11
heraf mættede fedtsyrer (g): 5
Kostfibre (g): 2
Natrium (g): 0,317

Næringsindhold pr. 100 g (færdigbagt):

Energi (kJ): 1210
Energi (kcal): 290
Protein (g): 9,5
Kulhydrater (g): 44
heraf sukkerarter (g): 6,5
Fedt (g): 8
heraf mættede fedtsyrer (g): 3,5
Kostfibre (g): 2
Natrium (g): 0,229