Cupcakes stammer fra 1800-tallets USA og er de fineste små kager, man kan tænke sig. Små, festlige portionskager - næsten som mini-muffins - tilsat din frie fantasi. Her finder på siden du inspiration og opskrifter på kagerne, frosting samt idéer til pyntning.

 

Chokoladefrosting
Det skal du bruge: 4,5 dl flormelis, 1¼ dl kakao, 90 g blødt smør, 1½ tsk. vanillesukker, Ca. 3/4 dl lun mælk.

Sådan gør du: Det hele kommes i en skål og piskes til en luftig creme. Hvis du vil have en frosting der er stiv, skal du tilsætte lidt ad gangen og ikke nødvendigvis det hele. Erstatter du en smule af mælken med færdiglavet kaffe, har du en lækker mokkafrosting.

 

Marengstopping
Det skal du bruge: 3 æggehvider, 150 g flormelis, ¼ tsk. eddike.

Sådan gør du: Pisk æggehviderne stive med eddike. Tilsæt flormelis og pisk kraftigt i ca. 5 min. Kom massen i en sprøjtepose og klip hul i den ene ende. Tag kagerne ud af ovnen 15 min. før de er færdigtbagt og sprøjt et lag marengsmasse på. Bag færdig i 15 min. til marengsen er gylden.

 


Frugtfrosting
Det skal du bruge: 110 g smør, 7 dl flormelis, 1 dl frugt, frosne eller friske f.eks. hindbær, jordbær eller blåbær.

Sådan gør du: Pisk smør og flormelis sammen i en skål. Tilsæt bær og pisk det hele grundigt sammen så frostingen tager farve fra bærene.

 

Opskrifter Cupcakes: