Lars er både mesterbageren og levnedsmiddeltekniker. Han er altid nysgerrig vedrørende nye ingredienser, så han følger aldrig opskriften uden at improvisere efter årstid og smag. Bortset fra, når han bager sit eget rugbrød. Der følger han 100 % grundopskriften fordi han ved, at det giver et perfekt resultat hver gang – så kan smagsretningen justeres med ristede frø, tørrede frugter eller iblødsatte kerner fra gang til gang.
”Jeg bager mit eget brød, da jeg vil skabe noget ekstra godt at byde andre på. Jeg elsker smagen af friskbagt rugbrød med pålæg, eller daggammelt rugbrød – ristet – til en god stærk ost med et stænk akacie honning på…uhmm.
Rugbrød er ikke bare rugbrød, rugbrød er karakteristisk smag, konsistens, udseende og holdbarhed i en skive brød. Min egen opskrift på rugbrød opfylder dette.”