Ingredienser

ca. 36 stk.

  • 1 ½ dl piskefløde
  • 37 g smør
  • 450 g hvid chokolade
  • 2 stk. lime (revet skal)
  • 1 ½ spsk. cognac
  • 1 tsk. stødt kanel
  • Reven, hvid chokolade til at rulle trøflen i

Trøffel af hvid chokolade med lime og cognac

Kombinationen af den søde chokolade, det krydrede kanel, cognac og frisk lime er så perfekt, at den bare smelter i munden. En luksustrøffel, som er supernem at lave.

Sådan gør du (15 min. + 4 timer i køleskab):

1. Bring fløde og smør til kogepunktet. Tag det af varmen og hæld over chokoladen, så den smelter.

2. Tilsæt cognac, limeskal og kanel.

3. Stil blandingen i køleskabet i mindst 4 timer og helst natten over.

4. Dernæst tager du blandingen ud og former små runde kugler, som rulles i revet hvid chokolade eller flormelis.