Ingredienser

Ca. 25 stk.

  • 250 g Amo Hvedemel
  • 150 g smør eller margarine
  • 50 g sukker
  • 2 æggeblommer
  • 1-2 spsk. vand
  • 50 hvid chokolade

Marengs:

  • 2 æggehvider
  • 250 g stødt sukker

Pynt:

  • 50 g smuttede hakkede mandler

Hvide drømme med marengs

Sådan gør du (1 time, 15 min):

1. Dej: Smuldr smørret i melet. Tilsæt de øvrige ingredienser og saml dejen med lidt vand. Lad den hvile koldt i en times tid.

2. Marengs: Pisk æggehviderne stive og tilsæt sukkeret lidt efter lidt, mens der stadig piskes, til marengsmassen bliver hvid og sej.

3. Rul dejen ud til ca. 5 mm tykkelse og stik små kager ud, 3-4 cm i diameter. Sæt dem på en bageplade med bagepapir.

4. Læg en lille teskefuld marengsmasse midt på hver kage. Den må kun fylde halvdelen af kagen, da den flyder ud under bagningen. Drys med hakkede mandler.

Bagetid: Ca. 7-8 min. midt i en 200°C forvarmet ovn til de er gyldne (varmluft 180°C).

OBS! Kagerne må ikke få for lidt, så falder de sammen ved afkølingen på risten.