Ingredienser

50 stk

  • 1 kg Amo Hvedemel
  • 1 spsk. nellike
  • 450 g sirup
  • 250 g margarine
  • 250 g brun farin
  • 1 spsk. kanel
  • ½ tsk. kardemomme
  • 50 g pomeransskal
  • 10 g potaske
  • ½ dl rosenvand

Oldemors brunkager

Sådan gør du (1 dag, 30 min.):

1. Lun sirup i en gryde og smelt margarinen heri under omrøring.

2. Bland krydderierne, den finthakkede pomeransskal og den brune farin i.

3. Rør potasken røres ud i rosenvandet og bland det omhyggeligt i massen.

4. Afkøl til ca. 30°C eller til den ikke føles varm og bland melet i lidt ad gangen. Ælt dejen igennem og lad den hvile i køleskabet til næste dag og gerne længere.

5. Rul dejen meget tyndt ud og stik den ud til figurer eller lav runde kager med et glas eller kageudstikker.

6. Sæt kagerne på en bageplade med bagepapir og pensl med vand. Pynt evt. med en hel mandel.

Bagetid: 8-10 min. i en 200°C forvarmet ovn (varmluft 180°C).

Kagerne skal være afkølede før de lægges i tætsluttende kagedåser.