Ingredienser

Vandbakkelsesdej

  • 150 g Amo Hvedemel
  • 150 g smør
  • 3 dl vand
  • 2 tsk. sukker
  • 4 æg

Fyld

  • ½ l piskefløde
  • 1 stang vanille
  • Friske bær og frugter

Pynt

  • Glasur
  • 100 g flormelis
  • Ca. 1 tsk. kogende vand

Minilagkager

Minilagkager af vandbakkelsesdej med flødeskum og friske bær!

Sådan gør du (45 minutter):

1. Kom smør, vand og sukker i en gryde og kog det op. 

2. Rør hurtigt melet i og ”bag” dejen sammen mand du rører med et piskeris til dejen slipper gryden.
 

3. Lad dejen køle lidt af, og rør de hele æg i ét ad gangen. Dejen skal røres godt for hvert æg. Det er vigtigt at dejen ikke bliver for tynd. 

4. Sprøjt eller smør dejen ud på bagepapir til runde cirkler på ca. 8 cm i diameter. 

Bagetid: 
Ca. 20-25 min. ved 220° C (varmluft 200° C) i en forvarmet ovn. Åbn ikke ovnen før der er gået mindst 20 minutter. Ellers falder de sammen. 

5. Lad dem køle af på en rist. 

6. Tag tre ”bunde” og læg dem sammen med friske bær og flødeskum smagt til med vanillekorn. Slut af med en top, og pynt med glasur.