Ingredienser

Ca. 15 stk.

Vafler

  • 200 g. smør
  • 5 dl. AMO hvedemel
  • 3 spsk. sukker
  • 1 knsp. salt
  • 3 spsk. vand
  • Lidt sukker til at strø på den færdige dej

Fyld

  • 75 g.  blødt smør
  • 1 dl. flormelis
  • 1 dl. æggeblomme
  • 1 ½ tsk. vaniljesukker
  • 1 knsp. salt
  • ½ dl. frysetørrede hindbær (kan undværes)
  • Eventuelt lidt ekstra frysetørrede hindbær/jordbær til at drysse på de færdige kager (kan undværes)

Franske vafler med hindbær

En konditorklassiker der ikke er svær at bage selv! Her er mørdejen stanset i hjerteform og fyldt med smørcreme samt pyntet med frysetørrede hindbær.

Sådan gør du (2 timer):

1. Bland smør, mel og sukker i en smuldrende masse med hænderne eller i maskine. Tilsæt vandet og arbejd det hurtigt til en dej. Lad dejen hvile på køl i en time. 

2. Rul dejen ud ca. 2 mm tykt på bordet og drys med sukker. Tryk de figurer ud, som du ønsker til dine kager. Gentag proceduren indtil dejen er brugt. Placer kagerne på en bageplade med bagepapir.

3. Sæt ovnen til 180 grader (varmluft). Bag kagerne i ca. 8 minutter.

4. Pisk alle ingredienserne sammen til fyldet. Vend de frysetørrede hindbær i fyldet. Fordel fyld over halvdelen af ​​kagerne. Sæt de andre kager der er tilbage ovenpå som top og drys evt. lidt frysetørret hindbær eller jordbær på toppen