Gulerodsboller

Ingredienser

Ca. 12 stk

  • 400 g Amo Hvedemel
  • 200 g revne gulerødder
  • 100 g havregryn
  • 75 g solsikkekerner
  • 2 dl ymer
  • 1 dl lunken vand
  • 50 g gær
  • 1 spsk. brun farin
  • 2 tsk. salt

Pensling:

  • Æg

Gulerodsboller

Gulerodsboller med havregryn, solsikkekerner og brun farin.

Sådan gør du (120 minutter):

1. Hæld vand og ymer i en skål og opløs gæren heri. Tilsæt brun farin, salt, solsikkekerner og revet gulerod.

2. Ælt først havregryn og dernæst hvedemel i dejen lidt ad gangen, indtil dejen er glat og smidig. Lad dejen hæve, tildækket og lunt, ca. 1 time.

3. Slå dejen ned på et meldrysset bord, og ælt den igennem.

4. Del dejen i 12 stykker, og form dem til boller. Læg bollerne på en bageplade med bagepapir og lad dem efterhæve, lunt og tildækket, i ca. 30 min. 

5. Pensl bollerne med sammenpisket æg.

Bagetid: 
Ca. 15 min. på midterste rille i en 220°C forvarmet ovn (varmluft 200°C).