Pizzaboller

Ingredienser

14 pizzaboller

  • 225 g Amo Hvedemel
  • 35 g gær
  • 1 tsk. salt
  • 1 tsk. bagepulver
  • 75 g blødt smør eller margarine
  • Ca. 1 ½ dl danskvand 
  • 2-3 tomater 
  • Oregano 
  • Timian 
  • 2 stk. Mozzarella 


Pizzaboller

Tip! Lav en stor portion og frys bollerne ned. Så er det nemt at komme i madpakken om morgenen.

Sådan gør du (50 min.):

1. Opløs gæren i danskvand, og tilsæt salt, bagepulver, hvedemel og det bløde smør.

2. Ælt det sammen til en glat og smidig dej – som ikke må være for fast.

3. Dejen formes som beskrevet på næste side og lægges på en bageplade med bagepapir.

4. Lad brødene hæve i 30 min. 

5. Form 14 boller og tryk dem flade. 

6. Læg en tomatskive på hver bolle og drys med oregano, timian og mozzarella. 

Bagetid: Ca. 10 min. midt i en 225° C forvarmet ovn (varmluft 210° C).