Bondebrød fra Mors

Ingredienser

2 stk

  • 600 g Amo Hvedemel
  • 200 g Amo Groft Rugmel
  • 100 g havregryn
  • 4 dl ymer
  • 1 tsk salt
  • 3 dl varmt vand (ca 40ºC)
  • 50 g gær
  • ½ dl olivenolie
  • 1 spsk honning 

Bondebrød fra Mors

Et groft og mættende brød med rug og havregryn.

Sådan gør du (100 minutter):

1. Bland ymer og varmt vand (40ºC) og opløs gæren heri.

2. Tilsæt de øvrige ingredienser og ælt dejen til den er ensartet.

3. Lad dejen hæve, lunt og tildækket, ca 30 minutter.

4. Slå dejen ned og del den i 2 lige store stykker. Form dem til kugler og lad dem hvile tildækket ca 10 minutter.

5. Form kuglerne til to runde brød. Sæt dem på en bageplade og lad dem efterhæve, lunt og tildækket, til dobbelt størrelse ca. 25 minutter.

Pensling:
Sammenpisket æg. Drys med rugmel og snit 8 steder som til deling af en lagkage.

Bagetid:
30-35 minutter i en 200ºC forvarmet ovn (varmluft 180ºC).