Ingredienser

Ca. 50 stk.

  • 250 g Amo Hvedemel
  • ½ tsk. natron
  • 25 g sukker
  • 4 dl kærnemælk
  • 3 æggeblommer
  • 3 æggehvider
  • 50 g smør eller margarine
  • Ca. 1 tsk. reven skal af usprøjtet citron

Æbleskiver

Sådan gør du (40 minutter):

1. Hvedemel, natron og sukker røres sammen til en glat masse med kærnemælken. 

2. Æggeblommerne tilsættes sammen med det smeltede fedtstof og reven citronskal.

3. Hviderne piskes stive og vendes i massen. 

4. Æbleskiverne bages i palmin eller andet fedtstof i en god varm æbleskivepande. Hullerne fyldes ca. ⅔ op med æbleskivedej, og når de er bagt på den ene side, vendes de med en gaffel eller strikkepind, og bages færdig.