Ingredienser

20 stk. donuts

  • Ca. 650 g. Amo Hvedemel
  • 130 g. smør
  • 2 1/2 dl. sødmælk
  • 50 g. gær
  • 4 stor tempererede æg
  • 100 g. sukker
  • 1 tsk. kardemomme
  • 1 tsk. vaniljesukker
  • 1 1/2 tsk. bagepulver
  • Ca. 2 l neutral madolie

Chokoladeganache

  • 250 g. kogechokolade
  • 1 1/2 dl. piskefløde
  • 1 knivspids salt

Citronglasur med florsukker

  • 3 dl. florsukker
  • 2 spsk. vand
  • 1 spsk. citronsaft
  • Evt. konditorfarve
  • Kagekrymmel og pynt efter ønske

Donuts

At lave dine egne donuts er sjovt og ganske enkelt. Det er vigtigt at huske på, at olien bliver varm, når du steger, så pas på! Når du skal pynte donuts, så lad bare fantasien få frit løb!

Sådan gør du (2 timer):

  1. Læg køkkenrulle på en rist.
  2. Smelt smørret, tilsæt mælk og varm op til ca. 37°C. Rør gæren ud heri. Hæld det i en røreskål.
  3. Pisk æg, sukker. vaniljesukker, kardemomme og bagepulver sammen og tilsæt det til gærblandingen.
  4. Tilsæt melet og ælt på middel hastighed til en glat dej (ca. 10 min.). Lad dejen hæve til dobbelt størrelse under et klæde.
  5. Hæld dejen ud på et melet bord og rul den ud til ca. 1 - 1 1/2 cm tykkelse.
  6. Stik donuts ud med to udstikkere med to forskellige diametre. Dyp udstikkerne i mel for hver udstikning, så dejen ikke klistrer fast til udstikkerne. Læg ringene på bagepapir og børst overflødigt mel af. Dæk dem med et klæde og lad donuts efterhæve til de føles luftige.
  7. Varm olien op i en tykbundet gryde til ca. 180°C. Læg forsigtigt donuts i olien. Når der er dannet en gylden kant i midten, vendes de og koger videre til de er gyldne overalt.
  8. Læg dem på en rist og afkøl dem. Dyp dem i glasuren og pynt efter ønske.