Ingredienser

20-24 pers.

  • 400 g Amo Hvedemel
  • 100 g margarine
  • 50 g gær
  • 50 g sukker
  • 1 æg
  • 2 dl lunken mælk (ca. 37°C)

Remonce

  • 100 g margarine eller smør
  • 150 g brun farin
  • 1 tsk. vaniljesukker
  • 2 spsk. kagecreme

 

Brunsvigermand eller -dame

En børnefødselsdag skal fejres med sjove kager. Skøre kager. Søde former. Bløde figurer. Tip! For det bedste reslutat må dejen ikke være for fast (blødere end franskbrødsdej). Den skal efterhæve godt, ellers bliver den for kompakt.

Sådan gør du (70 minutter):

1. Lun mælken og opløs gæren heri. Tilsæt mel og de øvrige ingredienser og ælt dejen til den er glat og ensartet. Lad dejen hvile, tildækket og lunt, i ca. 20 min.

2. Rul dejen ud til den passer i en bradepande på ca. 40 x 40 cm.

3. Rør alle ingredienserne til remoncen sammen til en blød masse. 

4. Prik let i dejen med fingrene og kom remoncen over. 

5. Lad brunsvigeren efterhæve lunt i ca. 30-40 min.

Bagetid: 
Ca. 15 min. ved 220°C (varmluft 200°C) midt i ovnen. Pas på den ikke får for meget. 

6. Skær en kagemand-figur og pynt den med glasur og forskelligt slik.