Ingredienser

10 stk.

  • 200 g smør
  • 3 æg
  • 4 dl sukker
  • 2 citroner
  • 1 vaniljestang
  • 3 dl Amo Hvedemel
  • Rasp eller eller kokos  

Toppingforslag

  • Flødeskum
  • Frysetørrede hindbær
  • Revet limeskal 

Klæge citronruder

Bag dejligt klæge citronruder i påskens gule farve.

Sådan gør du (40 min.):

1. Sæt ovnen på 175°. Smelt smørret og lad det afkøle. Pisk æg og sukker luftigt.

2. Skyl citronerne og riv skallen ned i dejen. Pas på ikke at få noget af den hvide del af skallen med, da det giver en besk smag. Pres saften af citronerne og rør saften i dejen.

3. Flæk vaniljestangen og skrap kornene ud, vend dem ned i dejen sammen med melet. Rør det hele sammen til en ensartet dej. Vend til sidst det smeltede smør i.

4. Smør og drys en aflang eller rund bageform med aftagelige kanter (ca. 24 cm) med rasp eller kokos. Hæld dejen i formen og bag i midten af ovnen i 20-25 minuter. 20 minutters bagning giver en rigtig klæg kage og 25 minutter giver et fastere resultat.

5. Stil kagen på køl i et par timer. Server gerne med flødeskum, hindbær og revet limeskal.