Ingredienser

15 stk.

  • 200 g. tempereret smør 
  • 3 dl. sukker
  • 2 tsk. vaniljesukker 
  • 4 æg 
  • 2 usprøjtede citroner 
  • 8 dl. AMO mandelmel 
  • 2 ½ tsk. bagepulver 
  • 2 dl piskefløde
  • 2 ½ dl. jordbær til pynt 
  • Flormelis til pynt 

 

 

 

Mandelstykker med fløde og bær

En vidunderlig glutenfri kage, som bages med mandelmel og smages til med citron. Lad den køle helt af inden du skærer den ud.

Sådan gør du (1 time):

1. Tænd ovnen på 175°C. 

2. Beklæd en bageform på ca. 20 x 30 cm med bagepapir. 


3. Pisk smør, sukker og vaniljesukker til det er hvidt og luftigt. Tilsæt æggene et ad gangen under konstant piskning. Riv den gule del af citronskallen fint. Vend det i sammen med mandelmel og bagepulver. Rør til en glat dej. Fordel dejen i formen.

4. Bag kagen i ca. 35-40 minutter eller til den har farve. Den skal stadig være lidt klæbrig i midten. Lad den køle helt af og skær den derefter ud. 

5. Pisk fløden stiv. Drys flormelis over kagerne og server med flødeskum og jordbær.