Ingredienser

6 stk af hver

  • 250 g Amo Hvedemel
  • 50 g smør eller margarine
  • 300 g sukker
  • 3 æg
  • 3 tsk. bagepulver
  • 1 tsk.vaniljesukker
  • 2 dl mælk

Fyld: 

  • 125 g blåbær
  • 1 meget moden banan
  • 1 tsk. kakaopulver

Muffins med frugt

Vi har bagt disse dejlige muffins med banan og blåbær! Varier gerne med din yndlingssmag. Tip! Hakket mørk chokolade smager godt i begge varianter.

Sådan gør du (35 minutter):

1. Æg og sukker piskes til en tyk masse. 

2. Mel, bagepulver og vaniljesukker blandes sammen og vendes forsigtigt i den piskede masse. 

3. Mælk og fedtstof koges op og blandes forsigtigt i massen. 

4. Del portionen i 2 og kom blåbær i den ene halvdel og den mosede banan samt kakaopulver i den anden halvdel. 

5. Hæld dejen i muffinforme (fyld kun ca. halvt op). 

Bagetid:
Ca. 20 min. i en 220ºC forvarmet ovn (varmluft 180ºC).