Ingredienser

1 stk

Dej:
  • 100 g Amo Hvedemel
  • 100 g smør
  • 100 g havregryn
  • 100 g sukker

Fyld:

  • 2 bdt rabarber, svarende til ca 600 g 
  • 180 g rørsukker
  • 1 spsk majsstivelse
  • 1 stang vanilie

Rabarbercrumble

Smuldrekage med rabarber. Server med flødeskum eller creme fraiche til en god kop kaffe eller som dessert.

Sådan gør du (45 min):

1. Bland sukker, majsstivelse og vaniljekorn.

2. Skær rabarber i skiver (ca 1 cm) og kom dem i et ovnfast fad. Drys sukkeret over og bland det godt. Pak fadet ind i staniol og stil det i 180ºC (varmluft 160ºC) varm ovn i 10 min.

3. Skær smør i tern ned i melet, tilføj havregryn og sukker og smuldr det med fingrene. Det ska være som "groftrevet ost".

4. Fordel dejen over rabarberne og bag kagen endnu 20 min, til overfladen er let gylden og bagt. Frugten vil boble let op i kanten. Server med flødeskum eller creme fraiche.