Ingredienser

1 lagkagebund

Jordbærcreme

  • 0,5 l fløde
  • 1 tsk. vanilje sukker
  • 1 spsk. florsukker
  • 200 g hakkede friske jordbær

Roulade med jordbærcreme

Sådan gør du (30 minutter):

  1. Forvarm ovnen til 200°C (varmluft 175°C).
  2. Kom indholdet fra posen i en skål. Tilsæt 1 dl vand og 3 æg. Pisk dejen godt sammen i ca. 8 min. Brug en elpisker for bedste resultat.  
  3. En færdigpisket lagkagemasse smøres ud på bagepapir i et tyndt jævnt lag. Bunden sættes i en forvarmet ovn ved 200°C og bages 8-9 min.
  4. Straks efter bunden er færdigbagt drysses den med sukker på toppen og vendes om på et nyt stykke bagepapir. Herefter trækkes det bagepapir af, som bunden er bagt på.
  5. Pisk nu 0,5 l fløde smagt til med 1 tsk. vanilje sukker og 1 spsk. florsukker og 200 g hakket friske jordbær vendes i.
  6. Når bunden er afkølet smøres jordbærcremen ud over bunden og rouladen rulles sammen. Rouladen er nu klar til dekoration med flødeskum og jordbær på toppen.